Rhum J.M 1995, Tres Vieux Agricole Millesime, Martinique er en helt mageløs rom. Finessen og de delikate aromaer gør det til en unik oplevelse. Desværre er den sjælden og ret dyr.
Den er lagret 15 år på Martinique i amerikanske Bourbon fade, og tappet ved fadstyrken 44,8% efter englene har taget deres andel. J.M har en ”blød” agricole stil uden de meget tørre tanniner der kommer fra fransk egetræ. J.M er derfor et godt hus at begynde med hvis man ønsker at udforske rhum agricole.
Foursquare 9 years Port Cask Finish er en fremragende rom til en absolut fornuftig pris. En Barbados rom skabt af en af branchens stjerner Richard Seale.
Barbados rom er efter min mening lidt overset, men det er måske fordi det er en romstil der ligger lidt midt imellem. Barbados stilen er frugtig, tør og ren, oftest en blanding af kolonne destilleret rom og Pott Still rom med hovedvægten på det kolonnedestillerede. Lidt lettere i stilen end Demerara Rom fra Guyana og typisk tørre uden tilsætning af sukker.
Saint James 12 ans, er en rigtig god Rhum agricole, der fortjener opmærksomhed. Prøv den selv om du mest er til søde rom!
Personligt, bliver jeg mere og mere vild med Agricole rom eller rhum som franskmændene siger. Jeg kan godt lide stilen, selvom der gik tid før jeg blev komfortabel med agricole smagen.
Ron Zacapa 23 er min reference rom gennem flere år. Etiketten oplyser det er en solera blanding af rom med en alder på mellem 6 og 23 år. Det kan også være et marketing trick – den er lagret 23 hundrede meters højde. De 23 henviser sikkert til højden 😉
Dark and Stormy er en herlig drink basert på rom, lime og Ginger ale. Pudsigt nok er Dark and Stormy et registreret varemærke for Gosling’s Black Seal Rum og deres Ginger Beer – men drinken laves over hele verden med mange forskellige rom og ingefær øl.
Ti’ Punch er national drink par excellance på Martinique. En fantastisk og enkel drink af agricole rom, is, lidt sirup og limesaft. Vidt udbredt i den fransktalende del af Caribien.
Ruhm, sirup og lime – kun is mangler, så er der Ti’ Punch
Lost Spirits Distillery og Bryan Davis har fundet en metode til at fremskynde lagrings processen. 7-12 års lagring på bourbonfade er nu erstattet med en proces der varer 8 dage. Deres sømandsrom kan bl.a. smages på Rom og Whisky Festivalen i Frederiks 7. november 2015 http://romfestival.dk/
Rom tilsættes ofte sukker! Dette er et faktum, også selv om industrien ofte benægter det.
Destillationsprocessen sørger for, at der ikke er noget sukker der kommer videre fra destillationen, altså er sukker noget der er tilsat efter.
For mig er det ikke afgørende om en rom er sød eller tør, jeg kan lide begge dele, men som forbruger er det min opfattelse, at vi har ret ret at vide hvad der tilsættes. Sukker indholdet og eventuelt andre tilsætninger bør derfor fremgå af varedeklarationen (etiketten).
Min gode ven Johnny Drejer, har arbejdet med en metode, der kan bestemme hvor meget sukker, der er tilsat efter destillationen.
Johnny’s resultater, beskrivelsen af metoden, metodens fordele og ulemper kan læses på www.drecon.dk
Hvor meget sukker indeholder så din ynglings-rom?
Find svaret i Johnny’s liste som du finder her
Ud over sukker er tilsættes der tilsyneladende andet til rom, en fransk rom elsker har nyligt publiceret, at der også tilsættes Glycerin (E422) til visse rom. Det antages at glycerin tilsættes for at øge viskositeten, søde og blødgøre smagen. Se artiklen og resultaterne på www.duruhm.com
Johnny Drejer i forgrunden, Poul i baggrunden. Sukker drenge?
Så blev www.romsmagning.com virkelighed. Jeg har længe haft lyst til at holde offentlige romsmagninger, og nu er tiden inde.
Min interesse startede med vin for mere en 30 år siden. Ud over at deltage i talrige smagninger, besøg i vinområder, og ikke mindst en masse læsning om vin og spiritus, har hobet sig op til en masse viden.
Marc de Bourgogne, Grappa, Cognac, var det foretrukne glas efter en god middag, indtil jeg mødte rommen for 10 – 15 år siden. Mørk rom, årgangsrom også kaldet Rum anjero, er nu min foretrukne afslutning på en middag og min passion.
Jeg tilbyder foredrag og romsmagninger under mottoet: Viden, anekdoter og smil på læben.
Året starter for mange med et nytårsfortsæt, det kan bl.a. ses i tilbudsavisernes udbud, og på cykelstierne hvor mange kaster sig ud i vintercykling – tiden er inde til brudte nytårsforsæt.